Unge landet over fandt til midnat ud af, om de har fået en plads på deres drømmestudie – og herefter følger jagten på gode studieboliger. Randers Kommune har i samarbejde med byens boligudlejere oprettet facebooksiden Studieboliger i Randers for at hjælpe de nye studerende i boligjagten.

Der er ofte mangel på studieboliger i universitetsbyerne – den offentlige transport mellem Randers og Aarhus er dog så god, at man godt kan studere i Aarhus og bo i Randers.