To mænd blev i nat sigtet for at have stjålet skrot fra Randers Maskinfabrik.

De blev opdaget af en af ejerne af maskinfabrikken, mens de læssede metaller fra containerne på Nyholmsvej ned i bagagerummet på en bil.

Politiet fik kontakt til dem på Fjordgade, hvor de kom gående, og på en nærliggende p-plads fandt de bilen. De sigtede er henholdsvis 20 og 25 år.