To mænd kom i går i slagsmål i Tøjhushaven ved Fjordgade i Randers.

En 33-årig mand tildelte ifølge politiet en 51-årig mand flere lussinger. Han tog halsgreb og holdt en knust flaskehals op mod den 51-åriges hals.

Politiet blev tilkaldt, og den 33-årige blev efterfølgende sigtet for vold af særlig rå og brutal karakter.