16-årige Ea Bruhn Rosendal – elev på Tradium i Randers – har holdt en helt speciel sommerferie – hun var nemlig på en 16 dages tur til samfundet af Hutterites i Montana i det nordlige USA. De lever næsten som man gjorde i 1800-tallet med selvproduktion af madvarer og andre fornødenheder i dagligdagen og så går de i kirke hver dag

 

Men hvorfor tage tilbage til fortiden – hvorfor ikke bruge de surt opsparede penge på at tage en tur til Roskilde Festival – eller Sunny Beach eller Smukfest sammen med de andre kammerater:

“Min mor har fortalt mig om det her samfund siden jeg var 10 år. Jeg er gennem årene blevet mere og mere nysgerrig på, hvordan andre mennesker lever, derfor valgte jeg at bruge mine penge på det”, fortæller Ea Bruhn Rosendal.

Hendes mor – Puk Rosendal – har gået et år i skole i USA, hvor hun mødte Karen, der er en del af hutterites. Derfor fik Ea lov til at besøge det samfund, man normalt ikke kan få et indblik i.

“De er lidt mere åbne i den koloni, hvor jeg var. Her har de også telefon, hvis de for eksempel skal have fat i en læge. Men andre samfund, må man ikke besøge – de har heller ikke telefon og er fuldstændig afskærmet fra det øvrige samfund. Men der er mange kolonier – i den egn jeg boede var der alene 16 kolonier”, fortæller Ea.

Hutterites samfundene lever fortrinsvis i det nordlige USA og i Canada. De stammer fra Tyskland og Østrig og flygtede i 1600 tallet til blandt andet Ukraine. Sidst i 1800 tallet tog fortropper til USA for at danne kolonier derovre på grund af forfølgelse i det russiske.

 

Manden bestemmer

Hutterites som Ea besøgte holder til i en lille by de kalder Harlem klods op af et indianerreservat. Her der det kirken, der er i centrum. Hutterites er et stærkt kristent samfund, der beder bøn både før og efter hvert måltid. De går i kirke hver dag og to gange om søndagen.

“Jeg vil tro at det svarer lidt til indre mission herhjemme, og det skulle man lige vænne sig til”, fortæller Ea.

“Og det er også manden, der bestemmer. Det er ham, der bestemmer, hvor de skal bo, og det er ham der står for arbejdet både det mændene varetager, men også det kvinderne laver. Kvinderne har deres egen køkkenhave – lidt ligesom et mindre landbrug, hvor de dyrker alt, hvad de skal bruge. Men det er manden, der står for haverne. Og en mand tjener også mere end kvinderne. Selv en dreng på 15 år tjener mere end sin mor”, fortæller Ea Rosendal.

Hver vinter kører der busser rundt til de små kolonier, med unge mænd. De skal sondere om der kunne være en fremtidig kone blandt de unge kvinder.

“Og når manden har fundet en kone, bosætter de sig i mandens koloni”, fortæller Ea.

Hvis der bliver for mange i en koloni splitter de den op i to.

 

Noget for alle

Ea mener det er sundt for teenagere at prøve at lære andre kulturer at kende.

“Det er noget jeg synes alle skulle gøre. Jeg ved ikke om jeg er speciel på det område og mere moden. Men jeg tror da nok at der er nogle på min alder der ikke ville være klar til at tage sådan en tur”, siger hun.

Ea interesserer sig meget for hvordan andre lever. Hun har blandt andet været inviteret indenfor hos Jehovas Vidner for nysgerrigheden blev for stor. Hun måtte se hvordan de lever deres liv.

“Og jeg tror også jeg kunne tænke mig at besøge indianerne. Men det kræver at jeg bliver lidt ældre tror jeg. Det er et mere barsk miljø”, siger hun.

Det er første gang hun tager en rejse på egen hånd men det er bestemt ikke sidste gang.

“Tænk at man kan tage tre fly og så er man tilbage i tiden. Det synes jeg er helt vildt fascinerende. Det var også en mulighed for mig til at slappe lidt af. Vi måtte jo ikke have telefon og det at man ikke kan tjekke den hele tiden, gør noget ved en. Du kommer ned i tempo og kan koncentrere dig om alt andet. jeg var blandt andet ude at ride med faren – Jerry – vi skulle drive noget kvæg ind på en mark. Og jeg var med til at lave mad sammen med kvinderne i køkkenet”, fortæller Ea.

Jo de har telefon men den bliver kun brugt hvis de skal have fat i for eksempel en læge. Ellers er det walkie talkies de bruger og så kanm alle høre hvad der bliver snakket om. De findes overalt i husene og i bilerne, som dog er moderne.

De bruger også moderne redskaber i marken, så på den måde er det ikke ligesom Amish folket.

“Men de laver for eksempel deres egen sæbe også så på den måde tror de på at lave det meste selv”, fortæller Ea.

Drengene begynder at hjælpe til som 15-årige og pigerne som 17-årige. Det gør de indtil de er 43 hvor de begynder at tage over og oplære deres børn.

“De laver noget hele tiden. De giver ikke noget for at bo i kolonierne, får kun lommepenge, og de arbejder for hele samfundet”.

 

Minder for livet

Ea har brug penge fra konfirmationen og det hun har sparet op til rejsen – i alt er det blevet til en sommerferie, der kostede hende 10.000 kroner. Og hun har bestemt ikke fortrudt at hun valgte turen til Montana frem for at tage på festival eller solferie med vennerne.

“Jeg vil hellere bruge 10.000 på sådan en rejse her, hvor jeg kan lære noget om andre. Og nej jeg er ikke speciel kedelig, jeg fester da med vennerne”, siger hun og griner.

“Og mit råd til andre er at de bare skal springe ud i det. For det viser sig altid at den verden man forestiller sig altid er anderledes end man gik og troede. Ja det er grænseoverskridende, men man skal ikke tænke for meget over det. Jo det var hårdt at forlade mor her i Danmark og tage af sted på egen hånd men nogle gange skal man bare gøre det”, siger Ea.

Det er dog ikke alle der bare kan få lov til at besøge Hutterites folket i Montana. Ea fik lov fordi Karen kender Eas mor og fordi ministeren gav tilladelse og så fordi det ikke er en særlig streng koloni. Andre kolonier er mere strikse med alting.

“Men jeg synes ikke at jeg har oplevet nok, når jeg hører om hvad min mor har oplevet. Derfor vil jeg også gerne af sted igen”, fortæller Ea Rosendal.