Randers FC står foran nogle skelsættende timer.

Bestyrelsen afgør i formiddag, om krisen skal føre til fyringer, skriver eb.dk.

Ikke alene cheftræner Olafur Kristjansson er på vippen efter den elendige sæsonstart. Direktør Michael Gravgaard er i lige så høj grad i søgelyset.

“Ingen er fredede,” slår bestyrelsesformand, Per Hastrup, fast.

Mens det svæver i det uvisse, om der uddeles fyresedler, så peger alt mod, at bestyrelsen bevilger ekstra penge til forstærkninger af truppen.