På tirsdag holder Regionshospitalet Randers borgermøde om livmoderhalskræft og HPV-vaccination.

Lone Kjeld Petersen, der til daglig er overlæge på Gynækologisk Afdeling på Regionshospitalet Randers, har i mange år arbejdet med forebyggelse og behandling af livmoderhalskræft samt forsket i netop HPV-vaccinen mod livmoderhalskræft.

Hendes ambition er at give alle interesserede borgere et rigtig godt indblik i, hvad livmoderhalskræft er, hvordan man screener og undersøger for livmoderhalskræft og vaccinerer mod kræften.