Syge borgere, der har vist, at de kan klare et fleksjob, skal ikke parkeres i formålsløse ressourceforløb. Det mener Velfærdslisten, der vil have Randers Byråd til at ændre praksis.

Randers Kommune anbringer ifølge listen syge mennesker, der allerede i en arbejdsprøvning har vist, at de kan klare et fleksjob, i såkaldte ressourceforløb.

Et ressourceforløb betyder, at borgeren får en ydelse, der svarer til kontanthjælp, og at borgeren i yderligere et til fem år skal være genstand for kommunal sagsbehandling.