Med et overflødighedshorn af lyd, lys og sanseindtryk kom Randers for alvor på verdenskortet med forestillingen Watermusic med overværelse af hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary. Randers Egnsteater fremførte i samarbejde Randers Kommune og Motionshouse, England, byens historie, så alle kunne høre og se det

 

Aftenen startede med overrækkelse af de obligatoriske blomster til Kronprinsessen. Det var 10-årige Mie Christensen fra Østervangsskolen, der stod for denne fornemme tjans. Hun havde været med i en teaterforestilling der netop fortalte om det at skabe et hjem. Og det gik godt i tråd med denne aftens forestilling.

Der har gennem de sidste par år været taget spæde skridt til det, der lørdag aften kulminerede på havnen i Randers. Med fire perfekte landinger fra faldskærmene, blev forestillingen eller showet skudt i gang med overværelse af 6000 publikummer langs kajen.

Frem kom billeder og følelser på silovæggene og Motionhouses dansede sørgede for at den poetiske fortælling om byen, vandet og dens beboere blev fortalt på smukkeste vis. De 300 korister sørgede for, at der blev sat stemning på den fortælling, som Oh Land fortalte med sin smukke stemme fra isbryderen, der sejlede majestætisk frem og tilbage i bassinet. Her stod hun som havets dronning.

Forestillingens højdepunkt var da Jetlev Flyers dansede over det oprørte vand. Og i kombination med lys og lys, gav det en følelse af vægtløshed og håb.

Den britiske instruktør Kevin Finnan, der har stået for åbningen til de paraoplympiske lege i London, stod for den mageløse forløsning af de følelser som Randers er bygget på. Og han var ganske godt tilfreds med resultatet fortalte han Din Avis efter forestillingen:

“Jeg er meget glad over den modtagelse som forestillingen har fået. Folk er kommet fra hele verden for at se det. Alle har arbejdet meget effektivt og alle har performet det bedste. Og Kronprinsessen fortalte også at hun syntes at det var mageløst, høj kvalitet og hun var meget imponeret”, sagde han.

Også danser og prøveinstruktør Junior Cunningham var tilfreds med de mange medvirkende. han så forestillingen var DLG siloens tag:

“Jeg er yderst tilfreds. Det som koristerne og de andre grupper har præsteret kan de være meget stolte af. Det er inspirerende at arbejde med. Dette er det største show, vi har lavet i syv år”.

De mægtige filmsekvenser, der gang på gang tonede frem på de golde vægge er lavet af den spanske duo Karlos Gomez og Imanol Garaizabal. De formåede med poesi at forvandle de kolde mure til en fortælling om følelser, drømme og håb.

Lyset der bar store dele af forestilling er designet og udført af Phil Supple, der har mere end 20 års erfaring.

Egnsteaterleder Peter Westphael var fuld af benovelse efter forestillingen og havde rigeligt at se til da Kronprinsessen skulle hilse på nogle af de medvirkende blandt andet instruktøren og Oh Land. Efterfølgende sagde han at det i Randers handler om kvalitet og ikke kvantitet og til spørgsmålet om barren nu var sat højt i Randers, kunne han blot svare, at sådan er det ikke man kigger på tingene her i Randers. Her kigger man på om noget er kvalitet og ikke om det er størst. Og fordi Watermusic så blev til noget var, fordi man her kunne se, at man kunne lave en stor forestilling, der sagtens kunne bære kvalitetsmæssigt også.

“Om det skal være stort – jo hvis det giver mening”, sagde Peter Westphael.

Hendes kongelige Højhed Kronprinsesse Mary var også fuld af beundring og meget begejstret over forestillingen.

“Det er høj kvalitet og det viser at Randers kan noget”, sagde hun efterfølgende.

Der var udsolgt til premieren lørdag aften 2. september – det samme gør sig gældende til forestillingen søndag 3. september.

Watermusic er en af de største begivenheder i Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017.