Vestre Landsret har kendt den 34-årige Rasmus Christiansen skyldig i drabet på en HA-rocker, som han skød i sit hjem i Hobro. Det lykkedes ikke Rasmus Christiansen og hans forsvarer at bevise overfor retten, at han handlede i nødværge, da han skød en 30-årig HA-rocker. Drabet skete i juni 2014 på en adresse i Hobro, hvor Rasmus Christiansen i forbindelse med noget gæld blev opsøgt af den 30-årige rocker, der var i følge med en 40-årig mand. På tirsdag vil landsretten komme med en strafudmåling.