KFUM-formand runder 40 i historisk sæson
 
Randers KFUM-håndboldformandinden Stine Schytte havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at hun skulle være divisionsspiller i kvindehåndbold, når hun runder de 40 og inviterer til fødselsdag.
Men det oplever hun, der fylder 40 i januar og har spillet håndbold i KFUM i mere end 20 år.
For i den kommende sæson er Randers KFUM for første gang nogensinde repræsenteret i en divisionsrække for kvinder – 3. division, hvortil oprykningen blev sikret efter nogle meget tætte oprykningskampe mod Team Vesthimmerland.
Stine er ikke den eneste veteran hos KFUM, idet også Lene Arnfeldt Kirk runder 40 ved næste fødselsdag, og Mie de Choen er årgang 80, så hun er heller ikke helt ny.
Yngst i truppen af 21-årige Anne Tvede, der er blevet kåret som årets spiller på det succesrige hold, der ikke havde regnet med oprykning til divisionen.
”Nej, det havde vi ikke regnet med, men som foråret gik, kunne vi godt se, der kunne være en mulighed, og den gik vi selvfølgelig efter,” siger Stine Schytte og understreger, at alle nye spillere som altid er velkomne. 
”-Vi har heldigvis haft god tilgang i en del sæsoner med fem til 10 spillere hver sæson. Nogle er aktuelle til førsteholdet, men alle kommer, fordi de har hørt klubben positivt omtalt,” siger en glad håndboldformand og understreger, at det er vigtigt, at nye spillere skal føle sig hjemme i Randers KFUM Håndbold.
”Vi vil gerne have nye spillere igen til næste sæson. Vi har blandt andet nogle “KFUM’ere”, der afprøver deres talent andre steder, og de skal være velkommen, men tilgang af en masse lykkejægere, som aldrig ville være kommet til klubben, hvis det hed serie 1 eller Jyllandsserien, matcher ikke nødvendigvis vores klubliv,” slutter Stine Schytte. 
En gammel KFUM’er, Kent Smed, overtager som tidligere nævnt trænertjansen efter Karsten Danielsen.
”Der skifte er der intet overraskende i. Det har været aftalt længe, og jeg havde sagt stop efter sidste sæson, men da ikke kunne finde andre, tog jeg lige en tur mere, ” siger succestræner Danielsen, der i den kommende sæson skal træne Randers KFUM’s store kuld U14-drenge.