En 44-årig mand fra Randers kan se frem til otte måneders fængsel efter et grundlovsforhør i retten i Randers i går.
 
Manden blev taget på fersk gerning natten til tirsdag, da han var ved at begå indbrud i en villa på Syvstjernen i det nordvestlige Randers, og blev set af en borger, der slog alarm til politiet.
 
Den 44-årige havde koben og skruetrækker i rygsækken, og var i besiddelse af flere smykker og småmønter ved anholdelsen
Manden blev varetægtsfængslet med henblik på direkte afsoning af de otte måneders fængsel – hvoraf en del var udløsning af en reststraf.