Det var en 64-årig mand fra Auning, der i går formiddag mistede livet på hovedvej 18 ved Sinding i Herning Kommune.

Det skriver Herning Folkeblad.

Han var chauffør i den lastbil, der af ukendte årsager trak over i modsatte vejbane og kørte frontalt ind i en anden lastbil, som blev ført af en 27-årig mand.

Afhøring af vidner har ikke gjort politiet klogere på, hvad der fik den 64-årige til at trække over i modsatte vejbane.