I fraværet af den skadede Jens Bakmand Skovsen var 79-årige Jimmy Smed eneste lokale islæt, da Randers Motor Sport afviklede VM for veteraner – Classic Motocross des Nations – på Honda Park.

Jimmy Smed, der runder 80 i denne uge, gjorde det fremragende på det danske veteranhold, der besatte andenpladsen i klassen for kørere over 70 år, +70, og kun måtte se sig besejret af et stærkt hold fra Tjekkiet.

Danmark stillede med 5 hold og heraf kom de 3 hold på podiet:
50+ holdet blev nr 2. Det var Jan William – Flemming Vad – Henrik Andreasen og Mogens Jensen
66+ holdet blev nr 3. Det var Cai Larsen – Kurt Lassen og Ole Degn
70+ holdet blev nr 2. Det var Martin Pedersen – Bendt Preus – Jimmy Smed og Ebbe Jørgensen

I Classic Motocross køres der på motorcykler fra 1965 til 1974.