Færdselspolitiets motorcykelbetjente øver sig i dag i at køre eskortekørsel med motorcykler og civile biler.

Det sker mellem klokken 11 og 17, og de kommer rundt omkring i Randers, Hadsten og Aarhus.

Motorcykelbetjente bruger eskortekørsel både til at eskortere for eksempel kongelige eller udenlandske gæster på officielt besøg men også i forbindelse med eskorte af udrykningskøretøjer, der skal hurtigt frem.