Hver andet år hædrer Randers Kommune bygherrer og arkitekter bag lokale projekter inden for byggeri, byrum og inventar.

Arkitekturprisen 2017 overrækkes tirsdag aften ved et arrangement på Randers Statsskole.

Projekterne vurderes af en dommerkomité, som består af to arkitekter, der er udpeget af Arkitektforeningen, formanden for Randers Kommunes Bevaringsudvalg, et medlem af miljø- og teknikudvalget og planchefen.

De bedste projekter bliver tildelt en arkitekturpris i form af en plakette og et diplom.