Tidligere på ugen lagde innovationsminister Sophie Løhde vejen forbi Mariagerfjord Kommune. 
Her hentede ministeren inspiration til at skabe mere sammenhæng i den offentlige sektor og den såkaldte sammenhængsreform. 
Den skal sikre mere og bedre velfærd på tværs af den offentlige sektor.
 
I Mariagerfjord blev innovationsministeren blandt andet præsenteret for flere forslag til regelforenkling på beskæftigelsesområdet. Og de gjorde indtryk:
 
– Mariagerfjord har flere gode og konkrete forslag til, hvordan vi kan afbureaukratisere. Dem har jeg skrevet øret, og tager dem med mig i det videre arbejde, siger innovationsminister Sophie Løhde.