40 procent. Så mange af den danske befolkning udfører frivilligt arbejde. 40 procent. Det er altså en hel del. Danmark er kendetegnende ved foreningslivet og vores ellers så store frivillige engagement. Uden det frivillige liv kunne vores samfund slet ikke hænge sammen, som det gør i dag.
Foreninger er gennem tiden opstået, fordi nogle borgere har oplevet et hul i vores samfund. Et hul, der ikke blev udfyldt af andre. Men dog stadig et hul, der trængte til at blive fyldt ud. De første foreninger så dagens lys i 1700-tallet, og andelsforeningerne begyndte at spille en stor rolle for landbruget og landbrugseksporten i 1800-tallet. Det er altså flere hundrede år gamle traditioner, der ligger bagved, når der i dag oprettes nye foreninger rundt om i Danmark. Randers er ikke anderledes på det punkt. I Randers har vi også rigtig mange frivillige foreninger og borgere, der bare gerne vil yde en frivillig indsats. De frivillige er ofte motiveret af en trang til at hjælpe og til at gøre en aktiv forskel for andre mennesker i det samfund, der omgiver os. Det føles nemlig rart at være noget for andre. Der kan kun advares imod det, for det er stærkt vanedannende!
Dog er der sten på vejen. Det er nemlig alle type borgere, der har lyst til at blive en del af fællesskabet, der findes i den frivillige verden, men det er ikke alle borgere, der må. Vi har desværre efterhånden fået strammet reglerne så meget, så der nu er grænser for, hvor mange timer om ugen man må lave frivilligt arbejde, hvis man f.eks. er på dagpenge, eller hvis man er efterlønner. Det giver for mig ingen mening. Heldigvis har vores beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og vores socialminister Mai Mercado allerede skaffet os lempelser på området. I juni nedsatte Sofie Løhde og Mai Mercado et task-force, der skulle hjælpe med at udforme en ny civilsamfundsstrategi, der netop er blevet offentliggjort. Her lægger man op til, at civilsamfundet skal være civilt. At det er vigtigt med foreningernes og organisationernes uafhængighed. Det kan jeg kun tilslutte mig. Det frivillige liv skal ikke styres hverken fra statens side eller fra kommunal side.
Men der lægges også op til endnu mere samarbejde mellem det frivillige liv og kommunerne, og vi kan sagtens samarbejde. Det mener jeg også, at vi skal. Der er så mange frivillige og foreninger, der gerne vil hjælpe. Hvorfor i alverden skal vi så ikke benytte os af den hjælp? Vi skal ikke være bange for de frivillige. Vi skal derimod hylde dem og hylde den verden, hvor tingene vitterligt kommer til at ske, og hvor der ikke kun tales om store vision, men hvor de også bliver ført ud i livet. Al den snak om social dumping må snart forstumme. De frivillige er en gave i vores samfund, og vi burde takke hver og én i stedet for at mistænkeliggøre dem og deres ressourcer.
Louise Brown
Byrådskandidat for Venstre
Gl. Jennumvej 11, 1. th.
8930 Randers NØ
