På en patrulje i nat blev politiet opmærksom på en knallert med to personer, der kørte ad Kirkegade i Randers. De to skyndte sig at slukke knallerten, da de spottede politiet, og pasageren stod af og løb væk derfra. Føreren af knallerten havde en promille på mere end det tilladte, og knallerten havde flere tegn på at være blevet ændret, så den ikke var lovlig at køre på. Manden blev anholdt.