Randers Spejdermuseum, Det Danske Spejderkorps, blev oprettet 20. november 1982 og hører under Randellsborg Division. Museet har til formål at indsamle, registrere og udstille effekter, der har tilknytning til spejderbevægelsen med hovedvægt på Randersområdet

I 1982 arrangerede Det Danske Spejderkorps en udstilling om spejderlivet i Randers med en masse effekter, som de havde fået gennem tiden. Da denne udstilling var slut, fik arrangørerne idéen til at åbne et museum, når de nu havde så mange ting, som de gerne ville vise frem. Og det var begyndelsen til Randers Spejdermuseum. Det startede i Vestergade, men her blev lokalerne hurtigt for små, hvorefter museet flyttede til Gethersvej og senere til Møllestræde. Der er dog ingen tvivl om, at museet sagtens kunne bruge endnu større lokaler igen på grund af de mange effekter, som hele tiden kommer ind, blandt andet fra dødsboer eller fra gamle spejdere, som gerne vil donere.

Et væld af spejdereffekter
Spejdermuseet har været i Møllestræde 7 siden 1999, hvor det råder over fire lokaler fyldt med et væld af spejdereffekter fra over 100 års aktiviteter. Spejderkorpset blev etableret i 1909, og i 1915 fik pigerne deres egen gruppe. På museet kan man se alt fra uniformer, korpsmærker, emblemer, duelighedstegn, lejrmaterialer, standere, trofæer, faner, præmier og diplomer fra lejre, jamboreer og andre spejderarrangementer samt fotos af spejdergrupper og enkeltpersoner.
Museet rummer et omfattende bibliotek med en betydelig samling spejderblade, spejderbøger, scrapbøger, patruljedagbøger mm.

De besøgende kan gå på opdagelse alene eller få rundvisning af en kustode. De 12 kustoder, der er tilknyttet museet, har alle været spejdere og involveret i spejderbevægelsen i mange år, så de har naturligvis masser af historier at fortælle de besøgende.

Biblioteket gemmer et bjerg af viden og erfaring om spejderbevægelsen – ikke mindst i Randers.

”Vi ved, at lederne i de uniformerede korps i dag har et meget stort skriftligt materiale til rådighed i deres arbejde med børnene. Men de skal vide, at Spejdermuseet er et sandt skatkammer, som kan inspirere alle. For os her på museet er det en hjertesag, at vi får så mange af de unge spejdere på besøg og ikke mindst deres ledere,” fortæller formand for Randers Spejdermuseum DDS, Beth Brynnum, som selv har været aktiv i spejderbevægelsen i over 60 år.

Beth understreger dog, at alle kan få glæde af at besøge museet. Både folk, der var spejdere som børn, og folk som blot interesserer sig for Randers-historie. Især de mange fotos kan være af stor interesse for randrusianere, da der med sandsynlighed er billeder af familie, venner eller bekendte, som var spejdere i kortere eller længere tid.

Ændringer gennem tiden
Nogle ting ved spejderlivet er de samme, som de var for 100 år siden. Man lærer stadig at tænde bål, binde knob, og man kan naturligvis optjene duelighedstegn. Man tager også stadig på spejderlejr og hvert fjerde år til jamboree i udlandet. Men mange ting har selvfølgelig også ændret sig hos spejderne gennem tiden. Det kan man tydeligt se, når man ser på datidens uniformer og duelighedstegn mm på museet. I dag er det ikke obligatorisk alle steder, at man bærer uniform, der er ikke så ”strenge” regler om spejderløfter, og om at man skal stå på geled – næsten som i militæret osv. Desværre er en anden ændring også, at de forskellige patruljer, som for eksempel ”Falken” og ”Løven”, ikke laver dagbøger længere, og det er ellers en stor kilde til viden og lærdom at læse gamle dagbøger fra de forskellige år. Det samme gælder tropsblade og divisionsblade, som ikke udkommer i papirform længere.

”Men så er det jo godt, at man kan komme herned og læse de gamle bøger,” siger Bodil Larsen, som er kasserer i Randers Spejdermuseum. Bodil har selv været aktiv indenfor spejderne i 70 år, og både hendes børn og børnebørn har været spejdere.

Udover at være formand og kasserer er Beth og Bodil også kustoder på museet, og der er ikke mange ting om spejderbevægelsen, som de to ikke ved! De er ikke i tvivl om, at spejderlivet er en livsstil.

”Én gang spejder, altid spejder!” siger Bodil, og Beth tilføjer:

”Vi siger heller ikke ”at gå til spejder” men derimod ”at være spejder.”

Spejdere er blevet ”in” igen
Efter flere år, hvor børn og unge ikke havde interesse i spejderlivet, er det nu blevet moderne igen at være spejder. Og det kan mærkes på medlemstallet, fortæller Mathias Classen, som er spejderleder i Niels Ebbesen Gruppen under Det Danske Spejderkorps.

”Især hos de yngste grupper har vi kunnet mærke et opsving, og her har medlemstallet de sidste 2-3 år været stigende,” siger han.

Det er spejderlederens klare opfattelse, at det absolut ikke er alle børn, der kun vil sidde hjemme foran computeren eller iPad´en. Børnene sætter derimod pris på at komme ud i naturen og lege og være sammen med andre børn, og derfor vælger de at blive spejdere.

”Som spejder i dag udvikler børnene sig på deres egne præmisser. De lærer selvstændighed og kompetencer ved ”learning by doing”, og dette er medvirkende til, at de udvikler sig til selvstændige mennesker,” siger Mathias Classen, som selv har været aktiv i spejderlivet i 15 år.

Ligesom med andre sportsgrene som for eksempel fodbold og håndbold, er der desværre en tendens til, at mange børn stopper igen med at være spejdere, når de runder 12-13 års alderen og begynder at få andre fritidsinteresser.

Lørdag 4. november fra klokken 10 er der åbent hus på Randers Spejdermuseum, Møllestræde 7, og her er der mulighed for at få et spændende indblik i spejderbevægelsen i Danmark