Det lokale folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen er netop hjemvendt fra 48 timer i Irak, hvor han har besøgt de danske soldater i lejren Camp Valhalla. Turen har af sikkerhedsmæssige hensyn været holdt strengt fortrolig.

”Jeg er dybt imponeret over den indsats, de danske soldater yder i Irak. Det er bestemt ikke ufarligt, men vi er med til at oplære de irakiske soldater, så de selv kan stå for sikkerheden i landet,” udtaler Michael Aastrup Jensen.