Fødeafdelingen på Regionshospitalet Randers og Randers Bibliotek samarbejder om at nytænke den klassiske fødselsforberedende undervisning. Nu tilbydes et hold kommende forældre undervisning på biblioteket med litteratur som redskab.

– Det er tanken, at bibliotekets rammer kan bidrage til et frirum for familien og afslappet stemning, når vi klæder dem på til fødslen og forældreskabet. Det siger Trine Fritzner Jensen, kvalitets- og udviklingsjordemoder i Fødeafdelingen på Regionshospitalet Randers.