En 32-årig mand troede, han havde fundet et smart trick til at få penge, da han i går omkring kl. 15 besøgte tøjbutikken Marcus på Sct. Mortens Gade i Randers.

Her tog han et par skjorter fra et bord udenfor og gik ind i butikken, hvor han ville have penge retur for skjorterne, som han påstod, han havde fået i fødselsdagsgave.

Manden blev dog afsløret og sigtet for bedrageri.