Endnu en overlæge bliver nu blandet ind i en sag om sjusk med brystkræftundersøgelser.

I forbindelse med sagen om en overlæge fra hospitalet i Viborg, der sjuskede med kræftundersøgelser i en periode på to år, har man  på Regionshospitalet Randers valgt at gennemgå samtlige brystkræftundersøgelser fra de seneste ti år.

Under den gennemgang er det kommet frem, at en anden overlæge også kan have lavet fejl, skriver DR Østjylland.

Der er her tale om seks kvinder, der blev undersøgt af lægen, inden han i 2011 blev fritaget sine opgaver.