Når Beboerlisten, Velfærdslisten, SF og Socialdemokraterne tordner mod Liberal Alliances forsalg om mere konkurrenceudsættelse, er det en ideologisk kamp mod sund fornuft. Med henvisning til at der de seneste år har været en række konkurser på hjemmehjælpsområdet, forsøger partierne med næb og klør er bilde vælgerne ind at konkurrenceudsættelse er lig med privatisering af hele velfærdsstaten. Intet kunne være længere væk fra sandheden. 

Den ideologiske kamp mod det frie valg af leverandør på hjemmehjælpsområdet, bygger på mavefornemmelse og manglende vilje til at prøve nye løsninger. Vi vil modsat førnævnte partier, indarbejde de pejlemærker for et styrket offentligt – privat samarbejde på hjemmehjælpsområdet, som Dansk Industri, KL, Ældre Sagen, Dansk Sundhed og Velfærd og Dansk Erhverv står bag. For os er det ikke vigtigt om det er en privat eller offentlig ansat der udføre opgaven, men at den ældre har mulighed for at vælge den leverandør der er bedst for dem. Derfor vil vi i de kommende fire år arbejde for mere valgfrihed når det kommer til leverandør af mad og hjemmehjælp. Samtidig kan jeg berolige partierne med at regeringen har fremlagt et forslag til forebyggelse af konkurser på hjemmehjælpsområdet.

Registerdata fra Danmarks Statistik, viser at de leverede hjemmehjælpstimer fra de 40 konkursramte leverandører til borgerne udgør en begrænset del af de samlede visiterede hjemmehjælpstimer fra private leverandører – svarende til under 1% i 2010 stigende til 8% i 2016. 

 

Tiltag skal forebygge konkurser.

Konkret foreslår regeringen at der sættes krav om bankgaranti for de virksomheder der ønsker at byde ind på opgaverne på området. Det skal forebygge konkurser i virksomheder med spinkel økonomi og stor ansvar. En ændring i serviceloven skal ligeledes sørge for at der bliver afregnet korrekt. En bedre leverandør styring skal give kommunerne mulighed for at udarbejde bedre udbud og systematisk følge op på de leverandører der udføre arbejde for kommunen.  Sidst men ikke mindst skal kommunerne oplyse borgerne om at de har ret til at vælge en privat leverandør.

I Randers går Liberal Alliance vil vi investere i kommunens udbudskontor. Jo bedre udbud vi laver, jo færre konkurser ser vi. Det er trods alt nemmere at vende en jolle end en supertanker. På samme måde er det nemmere at vende en mindre privat leverandør rundt end Randers kommune. Prøver vi ikke noget nyt og udfordrer måden vi gør tingene på, står udviklingen og velfærden stille.  

 

Anders Burlund
Spidskandidat Liberal Alliance Randers
Østervold 36,2.1
8900 Randers