Østjyllands Politi søger vidner til en episode lørdag 21. oktober i Randers NV, hvor en taxachauffør angiveligt fik flere slag i ansigtet og efterfølgende blev jagtet af gerningsmanden.

Episoden skete omkring klokken 22.15 på Gl. Hobrovej.

Ifølge taxachaufføren samlede han gerningsmanden op i Randers C omkring kl. 22.00.  Da de nåede Gl. Hobrovej, slog manden pludseligt chaufføren med 3-4 knytnæveslag.

Herefter flygtede taxachaufføren ud af bilen med den nu råbende gerningsmand i hælene.

Kort efter blev han anholdt af politiet.