De to unge byrådskandidater, Christian Brøns og Stine Eiby, går nu nye veje for at henvende sig til unge vælgere

De to afholder i samarbejde vælgermøde på Café K i Storegade, som særligt er populær iblandt unge mennesker.

”Desværre er stemmeprocenten hos de unge vælgere lav i forhold til andre vælgergrupper, og det vil vi gerne gøre noget ved”: udtaler Stine Eiby, der er byrådskandidat hos Socialdemokratiet.

Derfor går de to unge byrådskandidater nu nye veje for at komme i kontakt med de unge vælgere. ”Kommunalpolitik er i høj grad også vigtigt for ungdommen – og der har vi som unge kandidater en særlig forpligtigelse til at møde de unge på deres hjemmebane”: udtaler Christian Brøns fra Venstre.

Til vælgermødet hos Café K bliver der desuden foretaget en uformel meningsmåling, da man til mødet kan købe henholdsvis røde og blå drinks.

Vælgermødet afholdes hos Café K 16. november fra kl. 20.15-21.15.