Tirsdag den 21. november, skal vi borgere stemme om, hvem der de næste fire år skal sidde i Randers kommunalbestyrelse. Det er et rigtig vigtigt valg, for det er nemlig kommunerne, der styrer hvordan og med hvilke værdier eksempelvis ældreplejen eller folkeskolerne skal drives.

Jeg håber selvfølgelig, at vælgerne i Randers Kommune vil en helt ny vej – der er nemlig et Alternativ til alle de partier og lister, der sidder i byrådet nu. Jeg håber, at vælgerne vil meget mere menneskelighed og tillid i Randers kommune.

Men mest af alt håber jeg, at vælgerne bruger deres demokratiske ret til at stemme den 21. november! For de høje stemmeprocenter, valg efter valg, skaber håb for vores demokrati – et håb, jeg og Alternativet, gerne vil bringe helt ind i byrådssalen.

Stem 21. november – gerne på liste Å, Alternativet!

 

Frederik Glerup Christensen
Alternativet Randers’ spidskandidat
Frejasvej
8920 Randers NV