Sidste år indledte Randers Kommune og Favrskov Forsyning et samarbejde, så lokale virksomheder kan benytte genbrugspladserne i begge kommuner – uden at betale “dobbelt medlemskab”.

Samarbejdet har i 2017 kørt som et forsøg, der skulle gøre det både lettere og billigere for virksomheder at komme af med deres affald. Og det har kørt så godt, at Randers Kommune og Favrskov Forsyning er blevet enige om at fortsætte ordningen i 2018 til uændrede priser.