Randers Idrætshaller har fået afslag fra Kommunekredit til at låne midler til opførelsen af den nye multihal Hal 4.

Den melding var noget af et bump for projektet, der allerede har taget første spadestik.

– Der vil helt sikkert komme et juridisk efterspil, man kan ikke bare løbe fra en aftale, siger bestyrelsesformand for Randers Idrætshaller Torben Boldsen til Randers Amtsavis.

I yderste konsekvens kan sagen betyde, at Randers ikke får en multiarena, vurderer bestyrelsesformanden.