En 30-årig mand anmeldte i går, at han ved 23-tiden blev tildelt flere slag og spark uden for Old Irish Pub i Randers

Bag overfaldet stod to mænd, som politiet nu efterlyser.

De forlod stedet i retning mod Randers Busterminal, fremgår det af døgnrapporten.

Den 30-årige var forslået flere steder på kroppen og havde ondt. Han blev derfor kørt til skadestuen.

Østjyllands Politi hører gerne fra borgere, der kan have været vidner til overfaldet og set de to gerningsmænd.