Skoleeleverne på de 19 folkeskoler i Randers Kommune trives generelt rigtig godt socialt. Det viste Den Nationale Trivselsmåling, som blev lavet tidligere på året. En af de skoler, hvor eleverne trives særlig godt, er Østervangsskolen, hvor eleverne blandt andet fremhæver, at lærerne er synlige og tager eleverne seriøst.

Sammen med Hobrovejens Skole og Assentoftskolen ligger Østervangsskolen over gennemsnittet for skolerne i Randers Kommune på alle de parametre, der bliver målt på.