Mange steder i Region Midtjylland har det traditionen tro været et travlt nytår for de lokale beredskab, medens alle andre fejrede nytåret.

Men for Beredskab & Sikkerhed i Randers, Favrskov og på Djursland blev det den mest rolige nytårsnat i mands minde.

Sammenlagt otte udrykninger blev det til, viser en opgørelse. Tre af dem var mindre brande, og to var automatiske brandalarmer, der var gået i gang.

Samlet er der i Region Midtjylland meldt om 17 personskader på grund af fyrværkeri. 11 af disse er øjenskader.