En 30-årig mand blev i går eftermiddag anholdt og sigtet for narkokørsel på Grenåvej i Randers.

En borger opdagede, at bilen foran ham kørte usikkert og ringede til politiet, der hurtigt fik standset den 30-årige bilist.

Han erkendte at have taget stoffer inden kørslen, skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.