De kommende år vil der blive født flere og flere børn, og der er derfor brug for at styrke fødselsområdet.

Her kommer der nye bevillinger for i alt 70 millioner kroner fra regeringen.

Det er bevillinger, som kommer oveni dem, som regionerne i forvejen skal bruge på at styrke fødselsområdet

En af målsætningerne er, at der skal være skræddersyede fødselsforløb til de gravide. Og lige præcis det, efterspørger jordemødrene på fødeafdelingen på Regionshospitalet Randers.

Derfor bliver udspillet fra ministeren godt modtaget i Randers, skriver TV2 Østjylland.  

Frem mod 2026 vil Danmark opleve en stigning i antallet af fødsler på 20 procent.