Fredag fik ny borgmester i Randers Torben Hansen overrakt borgmesterkæden ved sin tiltrædelsesreception på Laksetorvet af byrådets ældste siddende medlem, Leif Gade.

Næsten 200 mennesker stod klar til at lykkeønske.

Og så var der ellers taler – blandt andre kunne afgående borgmester, Claus Omann Jensen, fortælle, at han glæder sig til samarbejdet i et byråd, som har konstitueret sig bredt.

Borgmester Torben Hansen understregede i sin egen tale, at han har oplevet en ægte vilje og politisk engagement til at få løst de udfordringer byrådet står overfor.