I tirsdags snublede 71-årige Mary Thunbo i et fodgængerfelt på Jernbanegade i Randers.

Staks efter ulykken stoppede to biler og spærrede trafikken, og tre unge mænd fra bilerne hjalp den 71-årige og sørgede for, hun kom på sygehuset.

Kvinden havde slået hovedet ret kraftigt men har det efter omstændighederne okay.

Nu efterlyser kvinden og hendes mand de tre mænd for at mødes med dem og sige tak, skriver TV2 Østjylland.