Onsdag 24. januar går et omfattende ledningsarbejde i gang ved nedkørslen til Vasen fra Viborgvej – det betyder en indsnævring af Viborgvej

 

Det betyder at tilkørslen til Hvidemøllevej fra Viborgvej vil være spærret frem til 16. februar. Det betyder en større mængde arbejdskørsel på Viborgvej fra tirsdag i næste uge, hvor også arbejdet med at anlægge en ny jernbanebro på Viborgvej begynder tirsdag.

Arbejdet ved Vasen betyder at man lægger beslag på knap 200 meter af fortov og cykelsti på Viborgvejens sydside – vejen gøres smallere så gående og cyklister kan færdes på vejbanen. Dette arbejde strækker sig fra Cirkel K og hen til jernbanebroen.

Det er arbejdet med nye fjernvarmerør i Viborgvej, der spærrer for tilkørslen til Vasen.

 

Jernbanebroen

Arbejdet tager sin begyndelse i næste uge. Her laver man – i nordvestlig forlængelse af den eksisterende bro – en ny bro i den rigtige højde – altså halvanden meter over nuværende niveau. Imens dette arbejde står på, kan bilerne stadig køre på den eksisterende Viborgvej, der dog rykkes lidt mod syd, mens arbejdet står på. Her bliver der lavet en kombineret cykel og gangsti på begge sider af Viborgvej, mens arbejdet pågår.

“Det gør vi for at muliggøre arbejderne i nord”, siger Martin Bøgh Friis fra Banedanmark.

Der bygges en lille stump af broen, og derefter flytter man trafikken over på den nye bro via grusparkeringen og ud på den gamle Viborgvej igen. Derved er den gamle bro fri for trafik, og man kan begynde at nedbryde den.