Det nye Randers Byråd mødes i dag for første gang, og på mødet er der hele 94 punkter på dagsordenen.

Mange af dem handler om udpegning til diverse råd, fonde og bestyrelser, men de 31 politikere skal blandt andet også drøfte hal 4 og scenarier for fremtidig placering af busterminal i Randers.

Byrådsmødet begynder klokken 16, og interesserede kan som sædvanligt lytte med på kommunes hjemmeside.