Velfærdslisten fik ikke fjernet det såkaldte svinekødspåbud i de kommunale  institutioner på mødet i Randers Byråd i går.

I stedet var der stort flertal for et forslag fra borgmesteren.

Byrådet besluttede således at bede børne- og familieudvalget om at gå i dialog med forældrebestyrelserne om madordningerne – med henblik på at afklare, om de nuværende rammer for madorningerne fungerer, eller om der er behov for at ændre kommunens kostpolitik.

Med byrådets beslutning vil sagen nu blive behandlet på et af de kommende møder i børne- og familieudvalget.