Fire sager om deling af sexvideoer med børnepornografisk materiale er blevet anket til landsretten af anklagerne.

Statsadvokaten vil blandt andet have straffen skærpet for en 20-årige mand fra Syddjurs.

Han blev i sidste uge idømt 30 dages betinget fængsel ved Retten i Randers.

Sagen er en del af et enormt sagskompleks, over 1000 personer – heraf flere fra Østjylland – er mistænkt for at have delt sex-videoer via sociale medier.

Sagen fra Randers skal være med til at fastlægge strafniveauet for alle sagerne.