Tandplejen i Randers arbejder utrætteligt med at nedbringe udeblivelser, der overalt i landet er en dyr affære for de kommunale tandplejere.

Det nyeste tiltag er en videreudvikling af det digitale bookingsystem, som nu bliver tilgængeligt via en app.

“Vi gør det nu endnu lettere for forældrene at booke, ændre og aflyse børnenes tider ved Tandplejen, og vi håber, at rigtig mange forældre vil tage app’en i brug,” fortæller Lars Høvenhoff, leder af Tandplejen i Randers Kommune.