Siden 1. april og frem til den 30. september vil der være såkaldte flexbusafgange i køreplanen på to ruter i Randers Kommune. Det er rute 230 og 237.

Randers kommune laver forsøget med Flexbus for at få afprøvet, om det kunne være en måde at tilbyde flere afgange på ruterne i landdistriktet.

“Hvis det bliver en succes, kan det udbredes til at gælde flere ruter og områder,” fortæller formand for Miljø- og Teknikudvalget Frank Nørgaard.

I den kommende uge er orienteringsmøder i Asferg og Gjerlev om tilbuddet med flexbusordning.