Bomberyddere har nu uskadeliggjort en mindre, hjemmelavet rørbombe, der var sat fast på ydersiden af Randers Musikskole.

Østjyllands Politi fik kl. 10.05 en anmeldelse om, at en borger havde fundet en bombelignende genstand på Randers Musikskole på Mariagervej.

Fire elever og en lærer blev hurtigt evakueret fra stedet, og politiet afspærrede et mindre areal rundt om musikskolen. Bomberyddere blev tilkaldt, og de konstaterede, at der var tale om en mindre, hjemmelavet rørbombe, som de herefter uskadeliggjorde.

Det er politiets vurdering, at ingen personer har i fare.

Østjyllands Politi har ophævet afspærringen og efterforsker nu sagen nærmere.