Vinteren har i år været særlig slem ved vejene, der flere steder er plaget af ekstraordinært mange huller. Derfor opfordrer Randers Kommune alle, der spotter huller i asfalten, til at melde det ind.

Det er muligt at anmelde huller i vejene gennem app’en “Giv et praj” eller på randers.dk. Her lander anmeldelsen direkte hos de medarbejdere, som har ansvaret for vedligeholdelse af vejene.