Randers Håndbold valgte i onsdag aften at fyre sin cheftræner Jan Paulsen, med øjeblikkelig virkning.

Årsagen til bruddet mellem de to parter skal ifølge Randers Håndbold findes i, at 1. divisionsklubben er økonomisk presset og ikke har råd til en klassetræner som Jan Paulsen.

Formand i Randers Håndbold Brian Knudsen siger til TV2 Sport, at klubben forventer et underskud i denne sæson. 
  

Ifølge formanden er der penge på vej. Flere sponsorer står klar, hvis klubben kan fremvise et budget der går i nul.