Bifrost er blevet inviteret med som dansk partner i en stor nordisk outsiderart udstilling, som bliver vist i Finland, Sverige, Norge, Island og Danmark fra 2018 -2020

Bifrost står som arrangør af den danske udstilling, som vil blive vist i marts 2019 på udstillingsstedet Filosofgangen i Odense. Her vil udstillingen brede sig over 230 kvadratmeter i den smukke, nyrenoverede bygning midt i byen.

Udvalgte Bifrostkunstnere vil deltage blandt andre Kenneth Rasmussen, som med sine gigantiske

strikkede installationer og kæmpe linoleumssnit er kendt i internationale kredse og udnævnt som årets outsiderkunstner i Finland i 2009

Vandreudstillingen er støttet af Nordisk Kulturfond.

Samarbejdspartnere er Kettuki Finland, K.H.Renlund Museum ( ITE-Museum) i Finland, Trastad Collektion, Harstad  (som er en del af Tromssa Museum i  nord Norge), Inuti Foundation, Stockholm og Safnasafnid Museum, Akureyri, Island.

Bifrost er også aktuel med en udstilling i Det Grønlandske hus i Aarhus, Kalaallit Illuutaat.

hvor den 24 årige Bifrostkunstner, Anna Stine Jacobsen, udstiller sine malerier fra 4. – 20. april. Anna Stine er født i Grønland og har levet de første fire år af sit liv i Upernavik. Nogle af billederne på udstillingen har da også grønlandske motiver. Anna Stine var desuden repræsenteret på Autismeforeningens udstilling i Kulturhuset i Randers sidst i marts.