En buschauffør var i går formiddag udsat for en ubehagelig episode på Glarbjergvej i Randers.

 Chaufføren forklarede, at en bil havde taget pladsen foran busstoppestedet, så han måtte holde bagved for at sætte passagerer af.

Chaufføren gik derefter ud og tog billeder af bilen, og da han stod foran den, begyndte føreren af bilen pludselig af køre frem, så chaufføren måtte træde til siden.

 Ifølge chaufførens forklaring trådte føreren af bilen derefter ud, skubbede ham i brystet og kørte fra stedet.