I morgen dimitterer landets første hold af borgerguides i Randers.

Dermed står otte borgerguides klar til at hjælpe medborgere med senhjerneskade, autisme eller udviklingshæmning. De otte borgerguides er selv borgere med senhjerneskade, autisme eller udviklingshæmning.

En borgerguide hjælper og støtter andre borgere med at afklare, hvad der er vigtigt for den enkelte og hvilke håb og drømme, man har for fremtiden.

Borgerguides kan dele ud af deres erfaringer for eksempel om det at flytte hjemmefra, starte i job og opbygge netværk.