En 21-årig mand anmeldte i går, at han natten til søndag var udsat for et røveri i Randers.

Han forklarede, at han kom gående via Nørregade til Adelgade, hvor en mand henvendte sig til ham.

Men det, der begyndte som en venlig samtale, udviklede sig hurtigt, hvor manden bad ham aflevere sin pung. Og da den 21-årige nægtede, fik han tildelt et slag på siden af ansigtet, hvorefter gerningsmanden stak af med pungen.