En sag om reduceret åbningstid i kommunens svømmehaller, kan hurtigt ende i Randers byråd.

Teknik & Miljø har konstateret dårlig rengøring i fem svømmehaller.

Nu kræves hallernes åbningstid reduceret fra syv til tre dage om ugen.

Lukningen sker af økonomiske hensyn – og bedre rengøring. Men det kræver politisk godkendelse i diverse udvalg.

Og det tager tid og kan tidligst være godkendt efter sommerferien.

Den går ikke, mener Beboerlisten, som opfordrer byrådet til omgående at behandle sagen.

Beboerlisten opfordrer politikerne til at overveje konsekvenserne for børn og unge samt lokale svømmeklubber og foreninger.